Konditionstest med vejledning - (varighed 55 minutter)
Vores konditionstest sætter din kondition og fysik lige nu i fokus. Den er skræddersyet dig, som ønsker at forbedre dine præstationer eller har et mål om at træne dig op til en specifik begivenhed. Eller for dig som blot ønsker et indblik i din aktuelle kondition.
Du får målt din iltoptagelse og udregnet dit kondital. Du kan vælge to metoder. Enten via en max test (her presses du til dit yderste), eller via en submax test (der er for dig, der ikke kan eller ønsker at udføre en max test, men stadig ønsker en måling af din kondition).
Testen udføres med testudstyr med utrolig præcision og kan klares enten på cykel eller løbebånd. Resultatet af testen giver dig et indblik i, hvordan din kondition er, og hvor langt du er fra dit eventuelle mål.
På baggrund af dine testresultater, får du råd og vejledning i, hvordan du kan forbedre din kondition og nå dine træningsmål. Du kan løbende tage nye konditionstests, så du kan følge din udvikling.
Sundhedstest med vejledning - (varighed 55 minutter)
Vores sundhedstest er for dig, der ønsker et reelt billede af din helbredstilstand lige nu. I denne test er din generelle sundhed i fokus, og du får et indblik i eventuelle områder, du skal være opmærksom på i forhold til din sundhed.
Du vil også få tips til, hvordan du kan forbedre din sundhed og opnå mere energi og større overskud i hverdagen. Med sundhedstesten vil du bl.a. få målt følgende:
- Nøjagtigt hvilestofskifte
- Fedtprocent (både med tang og vægt)
- BMI og hofte/talje mål
- Hvor meget væske din krop består af
Resultatet af testen ses i forhold til dit køn, alder, højde og vægt, og du får en uddybende forklaring af de enkelte elementer og deres betydning for din sundhed.
På baggrund af resultatet bliver du vejledt i, hvilke livsstilsændringer du bør foretage for at forbedre din generelle sundhed. Testene udføres af Morten Jensen eller Thomas Höfelsauer, som er uddannede fysioterapeuter.
Pris - 1 test kr. 775,00. Begge test kr.1.375,00. 4 test på et år kr. 2.475,00
|