|
Konditionstest med vejledning - (varighed 55 minutter)
Vores konditionstest er for dig der vil have et indblik i din aktuelle kondition, og især for dig, som ønsker at forbedre dine præstationer eller har et mål om at træne dig op til en specifik begivenhed. I denne test er det din kondition og din fysik lige nu, der er i fokus.
Du får målt din iltoptagelse og udregnet dit kondital. Der er to måder du kan vælge at blive testet på, enten via en max test (her presses du til dit yderste), eller via en submax test (der er for dig, der ikke kan eller ønsker at udføre en max test, men stadig ønsker en måling af din kondition).
Testen udføres med noget meget præcist testudstyr og kan udføres på enten cykel eller løbebånd.
Resultatet af testen giver dig et indblik i, hvordan din kondition er, og hvor langt du er fra dit eventuelle mål. På baggrund af dine testresultater, vil vi give dig råd og vejledning i, hvordan du kan forbedre din kondition og nå dine træningsmål. Du kan løbende tage nye konditionstests, så du kan følge din udvikling.
|